Vigtige teoretiske hovedpunkter

Husk at dette kun er hovedpunkter

Hastighedsgrænser
 

Tættere bebygget område  
I tættere bebygget område:

50 km/t

Ophør af tættere bebygget område 
Uden for tættere bebygget område:


80 km/t

 Motorvej




På motorveje:







130
km/t

Motortrafikvej   Motortrafikvej 80 km/t -  ikke  90 km/t.

Den er lidt af en bastard, motortrafikvejen. For på nogle punkter er den en landevej, men på andre punkter minder den mest om en motorvej. Ligesom på landevejen er der modkørende trafik på motortrafikvejen, men det er - som på motorvejen - forbudt at vende eller bakke køretøjet. Standsning og parkering på motortrafikvejen er heller ikke tilladt. 

Motortrafikvej  
Billedet herover viser typiske til- og frakørsler på en motortrafikvej, men andre steder kan til- og frakørsel - ligesom på almindelige landeveje -  ske via normale kryds.

Hastighedsnedsættelse skal ske i/ved:

• Uoverskueligt kryds
• Uoverskueligt sving
• Uoverskueligt fodgængerfelt
• Uoverskuelig bakke
• Møde på smal vej
• Jernbaneoverkørsel
• Løbende, legende og cyklende børn
• Hvis du har nedsat vejgreb
• Hvis du har nedsat sigtbarhed


Hvem må køre hvad?

Bus 80 km/t (80 km/t motorvej)
Lastbil 70 km/t (80 km/t motorvej)
Bil m/anhænger 70 km/t (80 km/t motorvej)
Traktor 30 km/t


Spiritus og promille

Højeste tilladte promille i blodet..
hvis du ikke er indblandet i uheld = 0,50
hvis du er indblandet i uheld = 0,00 .
Man må aldrig overdrage førerretten til en person man ved eller burde vide er beruset.
Medicin kan være lige så farligt som spiritus, ved blanding er det endnu værre.

Vejforhold

Du skal være særlig opmærksom når en af nedenstående emner kan eller vil få betydning for din fortsatte kørsel. Men husk det nærmeste først, hvis du har fx børn på kørebanen så glem et eventuelt kryds længere fremme.

Vejens forløb:

Steder med forringede orienteringsvilkår eller hvor du  får mindre plads.

Vejens brug:

Hvis du ser eller bliver advaret om anderledes brug af  kørebanen + indkøbsgade og P-gade.

Vejens omgivelser:

Forhold ved vejsiden der gør din kørsel på vejen sværere/ farligere.

Vejens udstyr:

Forhold som gør at du skal passe ekstra, på andre tra fi kanter. Især gående og cyklister.

Vejens type:

Veje med egne regler eller køremåder.

Nedenstående skal ses som en huskeliste over de emner, der spørges om i teoriprøver vedr. vejforhold.

Skal du være særlig opmærksom på ?

Vejens forløb:

Svar JAhvis du kører... Op ad bakke • Mod sving / kurve • Mod alle kryds • Mod jernbane • Mod rundkørsel ( kryds ) • Hen mod mindre plads på vejen (indsnævring) • fodgængerfelter


Vejens brug:

Svar JA hvis du kører... Skole / institution • Indkøbsgade • Sportscenter • Gade med parkerede biler (travl gade) • Advarselstavle om børn •
Busholdepladser (mange mennesker)

Vejens omgivelser:

Svar JA hvis du kører... Træer som giver skygge og glat kørebane • Træer som smider blade på kørebanen • Sø / hav som giver våd
kørebane • Jord på kørebanen fra fx traktorer • Butiksgader/ boliggader

Vejens udstyr:  

Svar JA hvis der mangler... fortov • cykelsti • afstribning  du kommer til fodgængerfelt • fodgængerbro

Vejens type:  

Svar JA hvis du kører... På motorvej • På motortra fi kvej • På hovedvej • På vej med fartdæmpning • På lege / opholdsområde • På gågade

Overhaling

Altid venstre om — undtagen hvis forankørende svinger til venstre ( husk at se efter cykelsti i højre side af vejen)

Du må ikke overhale: 

  • Hvor tavlen C51 - Overhaling forbudt er opstillet.
  • Før eller på jernbaneoverkørsel
  • Før eller i fodgængerfelt - Undtagelse: Hvis der er 100 % frit udsyn over hele feltet + 1 m til hver side.
  • På vej op ad bakke - Undtagelse: Hvis der er 2 baner og dobbelt spærrelinie, der ikke må overskrides.
  • På vej hen mod sving ( uoverskueligt ) - Undtagelse: Hvis der er 2 baner og dobbelt spærrelinie, der ikke må overskrides. Du må gerne overhale i et lysreguleret kryds hvis der er fl ere baner i samme retning.
  • Før eller i vejkryds - Undtagelse: Sidevejene har ubetinget vigepligt og der skal være frit udsyn, samt i lysregulerede kryds med fl ere baner i samme retning.


Politimandens tegngivning

 

Fri passage

Man skal holde tilbage, eller på anden måde give fri passage for:

  • grupper af børn, der er under opsyn af en leder
  • for forsvarets og beredskabsstyrelsens kolonner
  • for ligtog og andre sluttede optog, samt
  • for udrykningskøretøjer der er under udrykning


Vigepligter


Ubetinget vigepligt:
  
Ubetinget vigepligt kan vi kende på den
trekantede tavle med spids nedad eller på vigelinier, også kaldet hajtænder.   
 
Der er dog også nogle steder, hvor der er ubetinget vigepligt uden, at det er afmærket, som fx. hvis man kører ud fra en tankstation, grundstykke eller en gågade. 
 
Ubetinget vigepligt betyder, man skal standse for al kørende færdsel fra højre og venstre.
 
Hvis der er god oversigt, skal man ikke holde helt stille, hvis der er frit fra begge sider.

 

Det kan være nødvendigt at køre ud over hajtænderne, fodgængerfelt eller en cykelsti for at få bedre udsyn til siderne.
 
Det er lovligt, bare man sikrer sig, at man ikke er til ulempe for fodgængere og cyklister.

Ubetinget vigepligt,- betyder ikke at du skal standse medmindre der er fuldt STOP.

Vigepligt vil sige, at man skal holde tilbage for anden færdsel.


FULD STOP
Fuldstop/stoptavlen Stop betyder, at man skal holde helt stille ved stoplinien. Derefter har man ubetinget vigepligt.

 

Det vil sige, selv om den hvide bil holder stille bag den grå bil og
har set, der er frit, skal den hvide bil holde helt stille igen ved stoplinien.


Højre vigepligt: 


Der er højre vigepligt, hvor en anden vigepligt ikke gælder.

Dvs. den sorte bil skal holde tilbage for den hvide bil.

1.                                       2.
 
                                                    MEN  - Set fra en anden vinkel
 
 
Her skal den sorte bil holde tilbage for den hvide bil, da den hvide bil er på dens højre side, men da er det vigtigt, at den hvide bil sikrer sig, at dem fra venstre (sorte bil) holder tilbage.
 
Den sorte bil vil ofte tro, den kører på en gennemgående vej og derved overse, at der er højrevigepligt.

Højre vigepligt

Har man alle steder hvor man ikke har ubetinget vigepligt, gælder reglen for højre vigepligt. Ingen afmærkninger. Dog er der trafiksanerede områder, som oftest med højre vigepligt.
 

Område med risiko for Højre vigepligt! Område med fartdæmpning Ophør af område med fartdæmpning


Generelt

Husk: Du har ikke overholdt din vigepligt, hvis du har været til ulempe. Dvs. når du kommer ud på vejen, skal du op i fart uden at blive indhentet. 
 


Du skal holde tilbage for modkørende          Hold tilbage for modgående



Modkørende skal holde tilbage for dig          Modkørende færdsel skal holde tilbage 


I mange tilfælde er du så langt nede i fart, at du skal øge farten for at komme lidt raskt igennem passagen.


Vognbaneskift 
 
     Vognbaneforløb med vognbaneskift    Vognbane forløb med vognbaneskift



Ved vognbaneskift, eller anden ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden, skal man sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre. På motorvej skal man og på andre veje kan man give tegn med blinklyset i god tid for at vise sin hensigt.

Når man ændrer placering på kørebanen f.eks. fordi man vil forbi en parkeret bil, så foretager man også et vognbaneskift. Vognbaner behøver ikke at være afmærkede med hvide (eller gule) striber, det er nok at to biler kan køre ved siden af hinanden.

Sammenfletning   Vognbaneforløb med sammenfletning   Vognbaneforløb med sammenfletning  Vognbaneforløb med sammenfletning   



Hvor antallet af vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, formindskes, skal de kørende under gensidig hensyntagen tilpasse deres kørsel efter de ændrede forhold, herunder ved eventuelt at ændre hastigheden. Det samme gælder ved sammenløb af to kørebaner.

Flettepligt              Sammenfletning



Kørende i tilkørselsbane (accelerationsbane) skal tilpasse sin hastighed til færdslen i den vognbane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel, og forlade tilkørselsbanen, når det kan ske uden fare eller unødig ulempe. Kørende i den vognbane, som færdslen i tilkørselsbanen skal køre ud i, skal, om nødvendigt ved at nedsætte hastigheden, lette udkørslen fra tilkørselsbanen. Kørende i tilkørselsbanen skal give tegn med blinklyset i god tid for at vise sin hensigt.


Placering    Vognbaner ved kryds

Ved ligeudkørsel skal man normalt køre midt i vognbanen længst til højre, og kun bruge en eventuel vognbane til venstre for denne til overhaling eller kørsel forbi holdende. Hold normalt så langt til højre på kørebanen, som hensynet til cyklister, knallertkører og eventuelle fodgængere tillader.

Skal man svinge til højre i et kryds, skal man trække helt ud til kørebanens højre kant, og dermed lukke af for cyklister.

Skal man svinge til venstre i et kryds, skal man trække ud til midten af kørebanen, eller placere sig i vognbanen længst til venstre. På en vej med ensrettet færdsel, skal man placere sig helt ovre i venstre side af kørebanen.


Signal- og tegngivning


Man giver signal med hornet eller ved at blinke med forlygterne.

Man giver tegn med blinklyset eller stoplyset.

Når det er nødvendigt for at advare andre trafikanter om en fare, skal man gøre det ved kortvarigt at bruge hornet eller ved at blinke med forlygterne. I alle andre tilfælde er det forbudt at bruge hornet.

Kørende skalgive tegn før igangsætning fra kanten af vejen, ved vending og svingning.
Ved vognbaneskift, eller anden ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden, skal kørende på motorvej give tegn til vejledning for den øvrige færdsel. På andre veje kan man give tegn til vejledning for den øvrige færdsel.

Havariblink kan anvendes, hvis man er standset på grund af færdselsuheld, motorfejl eller lignende, og køretøjet er til fare eller ulempe for andre.
Havariblinkskal anvendes i forbindelse med uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare på motorvej, og kan på veje uden for tættere bebygget område benyttes for at henlede bagvedkørende trafikanters opmærksomhed på faren
.


Standsning og parkering


Ved standsning forstås enhver frivillig hensætning af køretøjet som varer under 3 minutter. Det er ligegyldigt om føreren befinder sig i køretøjet eller ej.

Ved parkering forstås enhver hensætning af køretøjet i over 3 minutter.

Hensætning af køretøjet for

  • af- eller påstigning af passagerer
  • af- eller pålæsning af omfangsrigt eller tungt gods

anses for standsnig selvom det varer over 3 minutter.

Standsning og parkering er forbudt:

  • Hvor denne tavle er opsat:  
  • På fodgængerfelt, eller inden for en afstand af 5 m inden feltet
  • I vejkryds, eller inden for en afstand af 10 m fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant
  • Ud for udkørsel fra cykelsti, eller inden for en afstand af 5 m inden udkørslen
  • På jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel
  • På en sådan måde, at færdselstavle eller signal derved dækkes
  • I viadukt eller tunnel
  • På midterrabat, helleanlæg og lign. steder
  • I eller ved uoverskueligt vejsving
  • På eller i nærheden af uoverskuelig bakketop
  • På strækning, hvor kørebanen før vejkryds ved hjælp af spærrelinier er inddelt i vognbaner eller inden for en afstand af 5 m før begyndelsen af en sådan strækning
  • Ved siden af spærrelinie, hvis afstanden mellem køretøjet og linien er mindre end 3 m, og der ikke mellem køretøjet og spærrelinien findes en punkteret linie
  • I krybespor
  • På afmærket holdeplads for hyrevogne
  • På motorveje og motortrafikveje
  • Hvor der er ubrudt gul kantstensafmærkning
  • På cykelsti (såvel helt som delvist)
  • Ved busstoppested er det ikke tilladt at standse eller parkere på den afmærkede strækning på hver side af stoppestedsskiltet. Findes en sådan afmærkning ikke, gælder forbudet inden for en afstand af 12 m på hver side af skiltet.

Parkering forbudt (standsning tilladt)

  • Hvor denne tavle er opsat:  
  • Nærmere end 30 m fra jernbaneoverkørsel
  • Ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom, eller i øvrigt således, at kørsel til eller fra ejendom væsentligt vanskeliggøres
  • På kørebanen på hovedveje uden for tættere bebygget område
  • Ved siden af andet køretøj, som holder ved kørebanens kant, bortset fra to-hjulet cykel, knallert eller motorcykel uden sidevogn
  • På anden måde, så adgangen til andet køretøj herved hindres, eller dette ikke kan føres fra stedet
  • Hvor der er punkteret gul kantstensafmærkning
  • I opholds- og legeområder, udenfor særligt afmærkede pladser

Det er normalt ikke tilladt at standse eller parkere i venstre side

Undtagelser:

  • På ensrettede veje
  • På mindre befærdede veje (stille villaveje).


Lær mere teori her:

http://www.teoriundervisning.dk/pdf/huskeseddel.pdf

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.06 | 09:48

Ha ha.... neej... det håber jeg sørme da heller ikke..

...
14.06 | 09:28

Tak Linda, jeg håber da ikke at du bliver elev på min køreskole
Knus

...
14.06 | 08:48

Hej, Kim!
Stort Tillykke. - Det ser skide godt ud! - Jeg ville ikke betænke mig ét sekund med at vælge dig og da slet ikke, når jeg nu kender dig!. Lykke til!!!

...
12.06 | 16:24

Stort tillykke med din køreskole Kim, har kendt dig i mange år og ved du er rigtig god til at undervise og lære fra dig og du har masser af erfaring.

...
Du kan lide denne side